Hvem ejer stolen

Politiet efterlyser en stole-ejer

Det er denne stol, som politiet søger ejeren til
Det er denne stol, som politiet søger ejeren til
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet efterlyser ejeren til en designerstol.

For cirka to uger siden var Nordsjællands Politi ude og ransage en adresse i Frederiksværk. 

Under ransagningen fandt Politiet en Poul Kjærholm-stol model PK22 med sort læder. 

Stolen viste sig at være sat til salg på Den Blå Avis, men da vi interesseret spurgte ind til stolen, ville ingen af de tilstedeværende personer kendes ved den. 

Politiet havde i forvejen en mistanke om, at stolen var stjålet, og mistanken blev kun skærpet, da ingen på stedet åbenbart ville have noget med den at gøre. 

"For hvordan var stolen så endt på adressen", spørger politiet?

Formodningen er, at stolen er endt på adressen, fordi den er blevet stjålet et sted fra, muligvis ved et indbrud begået i et hus eller sommerhus i eller nær Halsnæs Kommune. 

"Og du kan stooooole på, at vi meget gerne vil returnere stolen til rette ejer, så der kan ske en lykkelig genforening", skriver politiet.

Det har betydning for politiets efterforskning, hvis den kan knyttes til et konkret indbrud eller lignende.

Bemærk snoren
Bemærk snoren

"Og kender du nogen, der for nylig har haft indbrud eller lignende i eller nær Halsnæs Kommune, men før den 16. november 2021, må du meget gerne dele dette opslag med dem, ligesom du også meget gerne må dele dette opslag i relevante Facebook-grupper", opfordrer politiet.

Bemærk for øvrigt den uoriginale hvide snor under stolen.

Kontakt politiet med oplysninger på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS