Husk det nu: Vigtig detalje kan koste dig dyrt

Natten til søndag har Danmark og resten af EU stillet urene en time tilbage.

Selvom det måske umiddelbart kan virke rart, at det føles som om, man kan sove en time længere, bør man dog være opmærksom på, at skiftet i tiden kan risikere at koste dyrt.

Newsbreak.dk har tidligere beskrevet, hvordan flere bilister har fået bøder, fordi nogle elektroniske p-skiver ikke automatisk skifter tidsindstilling - ligesom det for eksempel er tilfældet med de fleste mobiltelefoner og computere.

Læs mere om vintertid herunder:

* Hvert efterår stilles urene en time tilbage, så vi kommer tilbage til normaltid - også kaldet vintertid - efter syv måneder med sommertid.

* Den formelle betegnelse for tiden om vinteren er dansk normaltid, DNT. I international sammenhæng svarer det til den koordinerede universaltid, UTC, plus en time. Det er det, der tidligere har været omtalt som Greenwich Mean Time - GMT.

* Sommertiden varer syv måneder fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

* Om efteråret skal uret stilles en time tilbage til "normaltid" fra klokken 03.00 til klokken 02.00. Vi får med andre ord en ekstra time.

* Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Det "koster" altså en time.

* Som følge af justeringen af klokkeslættet vil det om efteråret være lysere, når man skal på arbejde mandag morgen i forhold til samme tidspunkt på døgnet ugen forinden.

* Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.

* En række europæiske lande - herunder Danmark - fulgte trop 21. maj samme år.

* Sommertiden kom igen fra 1940 til 1948, men blev først permanent i Danmark i 1980.

* Efter en standardisering i EU i 1996 følger hele unionen med på samme tid. I alt har omkring 70 lande indført ordningen med sommertid.

* Reglerne om sommertid er fastlagt i et EU-direktiv.

* I 2018 kom det dog op på EU-plan at afskaffe de årlige skift frem og tilbage.

* I en internetrundspørge svarede 4,6 millioner EU-borgere på, om de støttede forslaget. 84 procent sagde ja.

* I 2019 blev det vedtaget i Europa-Parlamentet at gøre sommertid til fortid. Men det var ikke slutningen på sommer- og vintertid.

* EU's medlemslande skal også blive enige i EU-Ministerrådet, efter at parlamentet vedtog forslaget. Men her gik det så i hårdknude.

* Medlemslandene smed i stedet bolden over til EU-Kommissionen. De to parter kan tilsyneladende ikke blive enige om, hvem der skal tage næste skridt.