Hus helt udbrændt

Flere anmeldte voldsom brand

Et stråtækt hus er mere eller mindre blevet offer for flammerne ved en voldsom brand tirsdag aften i Vemmelev på Sydsjælland.

Branden fandt sted på Kirkevej.

Brand, politi og redning blev alarmeret klokken 21.52.

Mange anmeldte brand

Huset på Kirkevej ligger en lille smule isoleret, men branden var så voldsom, at den kunne ses langt væk, og alarmcentralen fik flere anmeldelser, da huset stod i lys lue.

- Det lykkedes for brandvæsenet at forhindre spredning, men hvor meget af bygningerne, der blev reddet ved jeg ikke, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt, til Nyheder.dk.

Alle mennesker var kommet ud af huset ved egen hjælp.

Det var meget voldsomt, og flere mennesker anmeldte uafhængigt af hinanden branden.

- Vi kan først fastslå årsagen til branden, når de brandtekniske undersøgelser er lavet, siger Lars Denholt til Nyheder.dk.

Powered by Labrador CMS