Hundepatrulje finder forsvundet mand
Bliver nu kørt på sygehuset
OPDATERET: En hundepatrulje har fundet den efterlyste mand i et grønt område i nærheden af den eftersøgtes bopæl. Manden bliver nu kørt på sygehuset til tjek, oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Fredag har Østjyllands Politi indledt en større eftersøgning af den 82-årige Hans, der er gået fra sin bopæl på Olaf Ryes Vej i Knebel på Helgenæs.
Politiet har både sat droner og hundepatruljer i aktion i forsøget på at finde den forsvundne ældre mand.
Ifølge Østjyllands Politi beskrives Hans som:
- 82 år
- 182 cm høj
Hans er ikke umiddelbart i stand til at tage vare på sig selv.
Ikke set siden starten af ugen
Han er ifølge politiet sidst set i starten af ugen og blev meldt savnet til politiet torsdag aften.
Beboere i området opfordres til at kigge i skure og udestuer, da Hans kan have taget ophold her.