ADVARER:
- Hold jer væk
Det brænder i gasvirksomhed
Der er udbrudt brand på gasvirksomheden Nippon Gases i Fredericia tirsdag formiddag.
Der indløb melding til alarmcentralen om branden klokken 11.10.
TrekantsOmrådets Brand er til stede på virksomheden, skriver de på X.
Branden meldes under kontrol, men de vil være til stede noget tid endnu og arbejde videre med slukningsarbejdet.
Der er hidtil ingen meldinger om tilskadekomne.
Respekter afspærringer
Sydøstjyllands Politi beder folk holde sig på afstand af branden.
- Vi beder offentligheden om at respektere afspærringer, skriver vagtchefen på X.
Branden er på nuværende tidspunkt under kontrol, men der arbejdes fortsat på slukningen. Ingen meldinger om tilskadekomne. Vi beder offentligheden om at respektere afspærringer og finde alternative veje. Vi har ikke yderligere for nuværende #politidk
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) October 29, 2024
- Find alternative veje - vi har ikke yderligere for nuværende, slutter vagtchefen.