Annonce
Hjernedød efter voldsomt knivstikkeri
En af de to personer, der søndag blev stukket ned, er nu konstateret hjernedød
En person er hjernedød efter det knivstikkeri, som søndag eftermiddag fandt sted i Cederlunder i Taastrup.
Det skriver Ekstra Bladet.
To personer er blevet såret, og af dem er den ene erklæret hjernedød ifølge mediet.
Annonce
Politiet har anholdt tre personer på 17, 21 og 22 år, som er mistænkt for at have relation til knivstikkeriet.
Alle tre har dog nægtet sig skyldige under grundlovsforhøret mandag, hvor det ene offers tilstand også kom frem.
Politiet holder stadig flere detaljer om knivstikkeriet tæt til sig, ligesom dørene i retten også blev lukket, da sigtelsen mod de tre mænd var blevet læst op.