Hjalp du ham på skadestuen
Så vil politiet gerne høre fra dig
Syd og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med den person, som natten til søndag hjalp en 19-årig mand på skadestuen.
Den 19-årige var blevet overfaldet af flere personer i nærheden af Englandsgade i Esbjerg omkring klokken 02.15.
Meget alvorligt
- Syd- og Sønderjyllands Politi tager sagen meget alvorligt og har indledt en efterforskning, hvor man i øjeblikket indhenter relevant videoovervågning, skriver politiet i en pressemeddelelse.
I forbindelse med efterforskningen vil politiet meget gerne høre fra vidner, der har set overfaldet eller har andre oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene.
Hjælp politiet
- Politiet vil også gerne høre fra en person, der kan have hjulpet den 19-årige på skadestuen efter overfaldet. Kan du hjælpe med at finde frem til gerningsmændene. Eller havde du kontakt med den 19-årige mand efter overfaldet, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.