Her sker det
Efter 17 år er parret sammen igen
Det har svirret med rygter og billeder af Ben Affleck (49) og Jennifer Lopez (52) - og deres genfundne kærlighed.
Fredag viste de den for første gang i knap 20 år helt offentlig på en rød løber - ved filmfestivalen i Venedig.
Her gik parret - umiskendeligt forelsket - op ad den røde løber.
Det skriver flere medier - blandt dem Elle.
Parret dukkede op til forevisning af filmen 'The Last Duel', som Affleck spiller med i.
Under turen op ad den røde løber var der ingen tvivl om, at parret i den grad har fundet sammen - og kærligheden - igen.
Ifølge rygter kigger de da også efter et fælles hjem.
Jennifer Lopez har fortalt, at parret fandt sammen i maj.
- Jeg er super-lykkelig. Jeg har aldrig haft det bedre, sagde hun i juni.
Parret, der af fans har fået kælenavnet Bennifer (en sammentrækning deres fornavne. red.) var forlovet fra 2002 til 2004.