Her skal du tale pænt

Gemytterne kan koge over i en retssal, når det skal afgøres, om en borger skal i fængsel eller ej. Af og til bliver det for meget. I hvert fald ifølge landets anklagere.

Og det er vel at mærke ikke den tiltaltes opførsel, som Foreningen af Offentlige Anklagere er særligt optaget af.

Det er hårde ord fra specielt forsvarere, der giver anledning til diskussioner. Derfor har man i toppen af anklagemyndigheden besluttet at indsamle oplysninger om tilfælde, hvor grænserne er overskredet.

Hver politikreds rundt om i landet skal rapportere om hændelser til Rigsadvokaten. "Episoder i retten", står der i det skema, som blev udsendt i januar.

Tonen blevet hårdere

Om baggrunden siger HR-chef hos Rigsadvokaten Lene Bang:

- Jeg tror, at anklagerne har en oplevelse af, at tonen er blevet hårdere, men det kan vi fra Rigsadvokatens side hverken sige ja eller nej til.

- Vi har fra Foreningen af Offentlige Anklagere fået oplysninger om flere episoder. For eksempel har en forsvarer rejst tvivl om, hvorvidt en anklager overhovedet har en juridisk embedseksamen, siger hun.

En rapport fra Arbejdstilsynet beskrev for et par år siden nogle yngre anklageres oplevelser i Københavns Politi. De fortalte om at få skældud og blive råbt ad i retten af både dommere og forsvarere.

Af og til benytter forsvarerne sig af unødvendigt grove vendinger, der er mere møntet på personen end sagen. Det mener Mariam Khalil, der er formand for anklagerne.

- Jo grovere tone, desto højere bliver konfliktniveauet. Vidner og tiltalte kan nogle gange blive forskrækkede over at opleve den grove tone, der er mellem professionelle aktører, siger hun.

I retslokalet er rollerne forskellige. Dommeren skal optræde upartisk. Anklageren har pligt til at være objektiv, mens forsvarerens opgave er at gå efter svagheder i sagen.

Leder efter opskrift

En jurist, der har erfaring med to af rollerne, er advokat Mette Maria Lorentzen. I ni år var hun anklager, og hun siger, at den nye ordning med indberetninger overrasker hende.

Muligvis rystes unge anklagere, når de i retssalen udsættes for kritik og irettesættelser. At den slags er en del af spillet, er de tilsyneladende ikke blevet godt nok forberedt på, mener hun.

For tiden forsøger en arbejdsgruppe i Domstolsstyrelsen at lave en opskrift på den gode tone. Forsvarerne kan dog ikke se behovet.

I forvejen er det fint med de rammer, som retsplejelovens regler om god advokatskik og dommerens retsledelse allerede sætter, fastslår deres formand, advokat Kristian Mølgaard.

- Langt, langt de fleste sager gennemføres i en tone, som alle kan være tjent med. En gang imellem sker der en tilspidsning, men man skal ikke glemme, at vi er der for at være uenige, siger han.