Her er eftersøgt knivstikker
Efterlyses nu med navn og billede
Nordjyllands Politi efterlyser fredag eftermiddag en hovedmistænkt til et alvorligt knivstikkeri i Aalborg med navn og billede.
Det drejer sig om 27-årige Ziad Osama El-Zakka, der har sin bopæl i Aalborg kommune.
Han blev tidligere fredag opfordret til at melde sig selv, men den opfordring har han ikke efterkommet.
Alvorlig sag
Torsdag eftermiddag stak han en 19-årig mand ned i det centrale Aalborg efter et forudgående mindre slagsmål mellem de to.
Begge tilhører Aalborgs kriminelle miljø.
Den 19-årige fik alvorlige, men ikke livstruende skader ved knivangrebet.
Kontakt ham ikke
- Man skal ringe til os på telefon 114, hvis man ved, hvor han måtte opholde sig – eller hvis man har andre relevante oplysninger i sagen, siger politikommissær Kenneth Rodam fra Nordjyllands Politi.
Man skal ikke selv forsøge at pågribe den mistænkte eller rette henvendelse til ham:
- Ring som sagt blot til os, så rykker vi ud og håndterer resten, siger Kenneth Rodam.