Havde død kæreste i kummefryser

Hævede hendes pension i fem år

Offentliggjort

En 57-årig svensk mand har fået rabat på et halvt år ved Retten for det vestlige Sverige i en noget makaber sag.

I september fik han 3,5 års fængsel for at skænde gravfreden groft, bedrageri i den grove ende af skalaen og en række andre lovovertrædelser.

Men nu er straffen sænket til tre års fængsel.

Puttede død kæreste i fryser

I marts i år blev det afsløret, at der var et lig af en kvinde i mandens kummefryser på hans ejendom i Värmland.

Kvinden var hans norske kæreste.

Han havde intet med hendes død at gøre, men i stedet for at melde hende død hos myndighederne og arrangere en begravelse lagde han liget af kæresten i deres fælles kummefryser ved siden af det hakkede oksekød.

Kvinden formodes at være død i januar 2018, og hun skulle egentlig være blevet begravet på parrets ejendom, men det blev aldrig til noget, og så ende hun i fryseren.

Hævede hendes pension

Hver måned i årene efter hævede manden kvindens pension, som blev ved med at komme, da de norske myndigheder troede, at kvinden levede i bedste velgående.

Selv om den højere retsinstans vurderede forbrydelsen som grov, blev det samlet set vurderet, at der skulle kappes et halvt år af byrettens dom.

Powered by Labrador CMS