Annonce
Havde 17.000 piller i kælderen
Dømt for narkohandel
17.000 piller i kælderen og 60 kilo hash i en lade.
Nu har den 43-årige Belal Moussa ifølge tv2nord.dk fået en dom på fire års fængsel. Efter anklagemyndighedens opfattelse skulle de euforiserende piller og hashen nemlig sælges videre.
Den 43-årige mand blev anholdt sidste efterår, efter at telefon- og videoovervågning fældede ham.
Annonce
Pakket og klar
Pillerne var af mærket Tramadol og blev opbevaret i Moussas vaskekælder i Hjørring. Hashen befandt sig i en lade. Den var pakket, og modtagernes navne stod på pakkerne.
Belal Moussa er tidligere dømt for narkohandel for 18 år siden. Ifølge tv2nord.dk fik han dengang en dom på ni års fængsel.