Hastet med politieskorte til traumecenter
En person er kvæstet efter en trafikulykke
En tilskadekommen person er kørt med politieskorte til traumecenteret på Skejby Sygehus efter en trafikulykke på E45 Nordjyske Motorvej.
Ulykken er sket i nordgående retning fra Aarhus mod Randers mellem <44> Hadsten og <43> Sønder Borup.
Det skriver Vejdirektoratet i deres trafikinfo.
To lastbiler involveret
To lastbiler og en personbil er involveret, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
- Vejen er fuldstændig spærret i begge vognbaner, lyder det.
Motorvejen forventes afspærret i en længere periode, mens der arbejdes på stedet.
Nordgående trafik ledes fra ved Hadsten afkørslen.
Ekstra rejsetid
Som følge af ulykken er der opstået lang kø på motorvejen frem mod <44> Hadsten.
Der er forlænget rejsetid på op til 30 minutter.
Der er også køkørsel i sydgående retning samt på Rute 180 Gl. Århusvej omkring Ødum.