Hårdt kvæstet - kørte for hurtigt

En person, der var passager på en motorcykel, er i kritisk tilstand

Der blev kørt for hurtigt gennem rundkørslen.
Der blev kørt for hurtigt gennem rundkørslen.
Offentliggjort Sidst opdateret

En person er i kritisk tilstand natten til søndag efter en motorcykelulykke i Vig søndag eftermiddag.

Det oplyser Mikael Rahm, der er vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi.

- En motorcykel, hvor der sidder to mennesker på, forulykker i rundkørslen. Den ene af de to mennesker er uskadt og har fået enkelte knubs, siger Mikael Rahm.

Der blev kørt for hurtigt gennem rundkørslen.
Der blev kørt for hurtigt gennem rundkørslen.

- Den anden er indlagt i kritisk tilstand.

Kørt for hurtigt

Politiet fik en anmeldelse om ulykken klokken 15.16 søndag.

Det er passageren på motorcyklen, der er i kritisk tilstand. Vedkommendes pårørende er underrettet.

Både passageren og føreren af motorcyklen er mænd på 43 år.

En bilinspektør har været på ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Mistanke om alkohol

Bilinspektøren har fastlagt, at der er blevet kørt for hurtigt ind i rundkørslen, oplyser vagtchefen.

- Der er samtidig mistanke om påvirkning af alkohol. Der er i hvert fald taget blodprøve, siger Mikael Rahm.

Powered by Labrador CMS