Hård kritik efter dødsulykke

Byggearbejde på et biogasanlæg var ikke anmeldt, og der var ikke en lovpligtig plan for sikkerheden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kritik af Flemløse Biogasanlæg efter dødsulykke

Flemløse Biogasanlæg på Fyn modtog to påbud fra Arbejdstilsynet.

Tre mænd omkom i en arbejdsulykke i november.

Arbejdet var ikke anmeldt, og sikkerhedsorganisationen var utilstrækkelig.

Anlægget skal anmelde arbejde, der overstiger 500 mandedage.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Flemløse Biogasanlæg på Fyn har fået to påbud af Arbejdstilsynet, efter en arbejdsulykke i november hvor tre mænd omkom.

Det viser en aktindsigt ifølge TV 2 Fyn.

Tre døde

Foruden de tre mænd, der mistede livet, kom flere til skade, da ti medarbejdere styrtede gennem en betonkonstruktion, som var ved at blive bygget i toppen af en silo.

Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet til Arbejdstilsynet, hvilket er i strid med arbejdsmiljøregler, skriver TV 2 Fyn. Samtidig var der ikke en sikkerhedsorganisation på byggepladsen, som levede op til loven.

Skal anmeldes

Anlægget skal anmelde, at der foregår et arbejde, når det overstiger 500 mandedage, oplyser Arbejdstilsynet til mediet.

Når der er to arbejdsgivere og mindst ti personer på byggepladsen, skal der desuden laves en plan for sikkerheden.

Udrykningskøretøj på vej til arbejdsulykken i Flemløse.
Powered by Labrador CMS