Annonce
Har kæmpet hele natten med voldsom brand
Lade med maskiner og halm helt overtændt
Brandfolk på Langeland er på overarbejde i disse timer.
Siden klokken 21.30 tirsdag aften har de kæmpet for at forhindre en voldsom brand i at sprede sig.
De blev kaldt ud til en brand i en ladebygning ved en gård på Klavesebøllevej i Tullebølle på Langeland.
Annonce
Halm brænder stadig
Laden var fyldt med halm foruden landbrugsmaskiner.
Det er lykkedes brandfolkene at forhindre, at branden har spredt sig til andre bygninger på gården.
Annonce
Ingen mennesker eller dyr er kommet noget til.
Brandfolkene arbejder stadig med slukning på stedet onsdag morgen.
– Jeg ved ikke, hvor lang tid det kommer til at brænde endnu, men det kan godt tage lang tid. Der er anselige mængder halm, siger vagtchefen hos Fyns Politi til fyens.dk.