Har du set Maximilian
Har været savnet i over to måneder
Politiet i den tyske by Lübeck efterlyser den 23-årige Maximilian M.
Han er sidst set i Danmark i juli, hvor han var på ferie.
Maximilian er kronisk syg og har brug for medicin.
Han er meldt savnet siden den 17. juli i Danmark.
Fik blackout
Den 16. juli blev han konfus og fik et regulært blackout i Vejle.
Men han forsvandt, før han kunne få lægehjælp.
Han har ganske let oppakning, og han forlod Vejle uden sin medicin og uden en klink på lommen.
Maximilian kom til Danmark i sin camper, men den og hans bærbare pc er blevet fundet og giver ingen fingerpeg om hans opholdssted.
Stor tatovering
Maximilian har med sikkerhed været i Vejle, Hejls og Ebeltoft.
Han er 1,85 meter høj, slank og har kort mørkeblondt hår.
Mellem skulderbladene har han en stor tatovering af en elefant.
Har du oplysninger om Maximilians opholdssted eller hans færden, så kontakt politiet i Lübeck på telefon +49 0451-1310.