Har du set denne mand?
Måske huserer den mistænkte indbrudstyv også i andre byer
En indbrudstyv, som er mistænkt for at have begået 30 indbrud i villaer i Hobro, kan have været på spil i Hadsten-området.
Her er der nemlig også blevet begået flere indbrud den seneste tid, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Onsdag efterlyste Nordjyllands Politi en mand, som de mistænker for at stå bag de mange indbrud.
Politiet søger vidner
Der er gennem de sidste tre uger anmeldt 30 villaindbrud i Hobro.
De fleste er sket i den sydlige del af byen - men også enkelte af dem i den nordlige og vestlige del af byen - i nattetimerne, oplyser lederen af efterforskningen politikommissær Mikkel Brügmann i en pressemeddelelse.
Politiet vil gerne høre fra personer, der har kendskab til den mistænkte eller måske har set ham i enten Hobro- eller Hadsten-området.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.