Håndgranat i have gav langvarig afspærring

Husejere måtte holde sig inden døre i flere timer 

100.000 færre rejser fra Billund - Dagens Nyhedsoverblik
100.000 færre rejser fra Billund - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:56
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Håndgranat fundet i have i Albertslund

En håndgranat blev fundet i en have i Albertslund, hvilket førte til politiets tilstedeværelse og afspærring af området.

Politiet undersøgte fundet med sprængstofhunde, og ammunitionsrydningstjenesten fjernede granaten for yderligere undersøgelse.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet var onsdag til stede ved et boligkvarter i Albertslund, efter at en borger fandt en håndgranat i sin have.

Anmeldelsen kom sent på eftermiddagen, og politiet har forladt stedet omkring klokken 21.

Det siger vagtchef ved Vestegnens Politi David Borchersen.

En husejer i boligområdet Fiskens Kvarter i Albertslund fandt onsdag eftermiddag en håndgranat i et bed i sin have og kontaktede politiet.

Vurderede den var ægte

Efter at have taget indledende billeder af granaten vurderede politiet, at "der var tale om en rigtig håndgranat".

- Vi sendte sprængstofhunde ind for at undersøge nærmere for en sikkerheds skyld, men vi fandt ikke yderligere genstande, siger David Borchersen.

Politiet var til stede ved et boligkvarter i Albertslund, efter at en borger havde fundet en håndgranat i sin have.

Ammunitionsrydningstjenesten blev tilkaldt for at fjerne håndgranaten på sikker vis.

Eksperter tog granat med

Specialtjenesten har taget granaten med sig til nærmere undersøgelse, lyder det.

Der var tale om en ægte håndgranat, men dens sprængfarlighed kan ikke oplyses på grund af det forestående efterforskningsarbejde, oplyser vagtchefen.

Politiet afspærrede i flere timer området og gik "med livrem og seler". Patruljer skulle dertil sørge for, at der ikke kom folk tæt på området, lød det.

- Er næppe husejerens egen håndgranat

Beboere i de omkringliggende boliger blev desuden bedt om at holde sig inden døre.

Politiet er i gang med at undersøge forløbet, og hvordan håndgranaten er havnet i en have på den københavnske vestegn.

- Det tyder ikke på, at det er husejerens egen håndgranat, siger David Borchersen.

Powered by Labrador CMS