Han kendte den nu døde kvinde

En 49-årig mands anholdelse opretholdes i tre døgn

Offentliggjort Sidst opdateret

En dommer ved Retten i Esbjerg har besluttet at opretholde anholdelsen af en 49-årig mand, der er sigtet for vold med døden til følge mod en kvinde, i tre døgn.

Det er en dommer i Retten i Esbjerg kommet frem til tirsdag, hvor manden blev fremstillet i et grundlovsforhør, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden og manden kendte ifølge politiet hinanden. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

En kvinde er fundet død i en lejlighed i Esbjerg.

Mandag morgen undersøgte Syd- og Sønderjyllands Politi et mistænkeligt dødsfald i Esbjerg, efter at det modtog en anmeldelse tidligt mandag morgen.

Kvinden blev fundet i en lejlighed på Skrænten i Esbjerg.

Lukkede døde

Forholdene omkring dødsfaldet gjorde, at politiet iværksatte en undersøgelse for at afklare de nærmere omstændigheder.

I den forbindelse var Nationalt Kriminalteknisk Center samt Retsmedicinsk Institut blevet indkaldt.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhøret for lukkede døre, hvor en dommer skulle tage stilling til, om han kunne varetægtsfængsles.

Skal afhøres

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Powered by Labrador CMS