Han bad selv: Hug hovedet af mig

En tidlig, tåget vintermorgen, før solen brød frem, gik en ung mand – ledsaget af fire fangevogtere - vejen fra sin celle til skafottet i fængselsgården i Horsens.

Den 8. november 1892 blev 29-årige Jens Nielsen henrettet i det, der dengang hed Horsens Straffeanstalt. Han lagde sig frivilligt til rettet på skafottet. For det var – hvor underligt det end lyder - en dødsdom, han selv havde ønsket. 

Faktisk så meget, at han havde forsøgt at dræbe flere fængselsbetjente.

Dermed skrev han sig ind i historiebøgerne som den sidste dansker, der blev henrettet herhjemme i fredstid.

I fængsel som 16-årig

Jens Nielsen blev født i 1862. Hans far sad i fængsel, og som 7-årig endte Jens Nielsen på fattiggården sammen med sin mor og to søskende.

Allerede som 10-årig blev han sendt på opdragelsesanstalt, efter han blev taget for nogle småtyverier, og som bare 16-årig fik han sin første reelle fængselsdom. 

Det var for at sætte ild til netop opdragelsesanstalten, og kostede ham to års fængsel i Vridsløselille Straffeanstalt.

- Dengang ”eksporterede” man problemerne, og Jens Nielsen var et af dem. Da han blev løsladt, betalte det lokale sogneråd ham simpelthen for at forlade landet.
Han blev sendt til Amerika, fortæller Anne Katrine Nagel Christensen, der er Museumsinspektør på Fængselsmuseet i Horsens.

Antændte kæmpebrand i London

Jens Nielsen nåede at sidde i fængsel i både Canada, London og USA.

Han var pyroman og lavede tyverier.

I London stod han bag en kæmpebrand i Victoria-dokkerne. De nedbrændte, og skaderne kostede den engelske regering 1,5 millioner pund sterling. Et svimlende beløb dengang.

Som 20-årig vendte han i 1883 tilbage til Danmark.

Her fortsatte han sin ”karriere” som pyroman. Han satte ild til gårde på Sjælland, og mens naboerne omkring løb til ildebrand for hjælpe, så gik han på tyvetogt i deres huse.

Fælden klappede dog, og i 1884 blev han idømt 16 års tugthus i Horsens.

Hug hovedet af mig

Men Jens Nielsen ville ikke sidde i fængsel. Så hellere dø.

Skafottet og øksen, der blev brugt til at slå Jens Nielsen ihjel med.Nu blev en dødsdom målet, og det kom til at gå ud over de ansatte i fængslet på uhyggelig vis.

- En dag i december 1884 lykkes det ham at få fat i et jernlod. Han bandt en snor i og svingede det i baghovedet på en fængselsbetjent. 

Betjenten overlevede, men Jens Nielsen blev idømt dødsstraf. På trods af, at sagen endte med en dødsdom i Højesteret også, så valgte kongen dog at benåde ham. 

I stedet kom han i livsvarigt tugthus under streng bevogtning, fortæller museumsinspektør Anne Katrine Nagel Christensen.

Her blev Jens Nielsen placeret i fængslets kælder i isolation.

Flere drabsforsøg fulgte

Men Jens Nielsen gav ikke op. Livstidsdommen var en streg i regningen – og han ville dø. Han arbejdede i sin celle. Her brugte han en ten fra en rokke til at få løsnet en mursten i væggen.

- Han gemte sig bag døren og i det øjeblik en fængselsbetjent trådte ind i cellen, slog han ham i hovedet med murstenen. Betjenten blev dog reddet af sin kasket. 

Jens Nielsen forsøgte også at stikke ham med tenen, men det lykkes heller ikke, fortæller Anne Katrine Nagel.

Endnu et mislykkedes drabsforsøg, og Jens Nielsen blev igen idømt dødsstraf plus 27 slag med den ni-halede kat – men atter engang blev han benådet.

Det var i 1885.

Tvunget til at se på

Syv år senere, i 1892, forsøgte han sig igen. Med en forklaring om, at han havde fået hovedpine af osen fra kakkelovnen i sin celle, fik han tilkaldt tugthusets læge, der ankom sammen med en fængselsbetjent.

- I det øjeblik de vender sig mod kakkelovnen, for at kigge på problemet, der overfalder han dem, siger Anne Katrine Nagel.

Både læge og fængselsbetjent slipper uden alvorlige skader, men denne gang opnår Jens Nielsen det han ønsker. Han bliver indstillet til dødsstraf.

Tvang 200 medfanger til at se henrettelsen

Fanger besvimede

Kl.7.15 om morgenen den 8. november stod skarpretter Jens Seistrup klar til at foretage henrettelsen. Han havde sin egen økse med.

Jens Nielsen blev ført ud i fængslets indre vestregård og lagde sig frivilligt op på skafottet.

Den berømte journalist Henrik Cavling beskrev dengang selve henrettelsen sådan her:

”Og langsomt over denne Hals hævede sig en vældig bred, blinkende Økse, faldt pludselig og overskar et Hovede fra en Krop. Klokken var 7,15. Den Lyd, der hørtes, lød som naar man slaar en vaad Svamp mod en Væg – saa hørte man en svagt klingende Metallyd.

 Det var den halvtredje Kvarterlange halvrunde Æg, der besindigt blev trukket gennem Skaaret. Hovedet faldt i Blik-koppen og trillede derfra videre ned i Gruset.”

Over 200 medfanger blev tvunget til at overvære henrettelsen. Flere besvimede ved det voldsomme syn.

Uhyggelig udstilling

Øksen, der blev brugt til henrettelsen, kan i dag ses sammen med skafottet på Fængslets museum i Horsens.

Det giver et gys i de fleste gæster, når det går op for dem, at øksen er den originale – den som skilte Jens Nielsens hoved fra hans krop.

Historien om henrettelsen af Jens Nielsen skabte i øvrigt overskrifter ud over landets grænser.

New York Times skrev dengang: ”Hans henrettelse vil befri verden for et menneskeuhyre”.