Hamrer sprutflaske i hovedet på sagesløs

Politiet efterlyser to mistænke i en grov voldssag

En mand fik smadret en spiritusflaske mod sit hoved. Politiet efterlyser to mistænkte.
En mand fik smadret en spiritusflaske mod sit hoved. Politiet efterlyser to mistænkte.
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand fik smadret en spiritusflaske og en knytnæve i ansigtet.

Nu efterlyser politiet - med billeder - to mistænkte i sagen. 

Hændelsen fandt sted 20. november i Jomfru Ane Gade nær Ved Stranden, 9000 Aalborg i tidsrummet cirka klokken 05.14-05.17.

- Episoden blandt mændene starter i Jomfru Ane Gade ud for natklubben Fame i nummer 27. Her henvender offeret i sagen sig til gerningsmand B. De taler kortvarigt sammen, hvorefter gerningsmand A og en anden person ankommer, siger politikommissær Michael Karstenskov, Nordjyllands Politi.

- Af ukendt årsag tildeler gerningsmand B så offeret et knytnæveslag i ansigtet. Offeret går fra stedet i retning mod Ved Stranden. Her bliver han indhentet af gerningsmand A, som knuser en større spiritusflaske i hovedet på offeret, siger politikommissæren videre. 

De to mænd, som mistænkes for at stå bag voldsepisoden, beskrives som:

A: Mand, lys i huden, 18-23 år gammel, cirka 180 centimeter høj og almindelig til spinkel af kropsbygning. Han har lyst, kort hår og var iført sorte bukser, sort t-shirt, mørk spraglet skjorte og lyse sko. Han medbragte to store spiritusflasker.

Gerningsmand A.
Gerningsmand A.

B: Mand, lys i huden, 18-23 år gammel, cirka 175-180 centimeter høj og almindelig af bygning, Han var kronraget/skaldet og iført hvid jakke af mærket Ellesse, hvilket ses på brystkassen. Derudover sandfarvede bukser og lyse sko.

Gerningsmand B.
Gerningsmand B.

Håber på hjælp fra offentligheden

Politikommissær Michael Karstenskov opfordrer alle, der måtte have oplysninger i sagen, til at kontakte politiet på telefonnummer 114.

- Indtil videre har vi desværre ikke kunnet identificere de to mistænkte i sagen. Derfor håber vi at høre fra folk, der mener at kunne genkende dem, eller som måske endda var vidner til episoden. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt, understreger Michael Karstenskov.

Powered by Labrador CMS