Kendt fodbold-legende er død efter sygdom

Han nåede at spille for Liverpool i 18 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den kendte Liverpool-spiller Tommy Smith er død.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Ifølge nekrologen nåede John Smith at spille i klubben i næsten to årtier. Han kælenavn var Anfield Iron, og han spillede 638 kampe mellem 1960 og 1978.

I den tid scorede han 48 mål og var med til at vinde ni pokaler. Blandt dem European Cup, FA Cup og UEFA Cup.

– Far sov fredeligt ind klokken 16.30. Jeg var på vej for at besøge ham, og han døde kort tid før, jeg kom, siger hans datter, Janette Simpson.

Han døde på et plejehjem, hvor han havde boet siden januar.

Hårdt ramt

I løbet af de sidste tre måneder var Tommy Smiths tilstand blevet forværret.

– Vores mor døde for fire år siden. Og det ramte far hårdt, siger datteren.

Udover hende efterlader han sig en søn og fire børnebørn.

Tommy Smith blev 74 år gammel.

Powered by Labrador CMS