Hackergruppe rammer danske sygehuse

Hackergruppen Anonymous Sudan påstod også at stå bag, da flere lufthavnshjemmesider var utilgængelige onsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Hjemmesiderne, der tilhører hospitaler i Region Hovedstaden, er søndag eftermiddag ikke tilgængelig.

Ifølge hackergruppen Anonymous Sudans konto på det sociale medie Telegram er det gruppen, der står bag, skriver Ekstra Bladet.

- Nogle hospitaler i Danmark er blevet angrebet på grund af koranafbrændinger, og flere vil blive angrebet de kommende timer, lyder det i opslaget.

Sider udner angreb

De sider, som hackergruppen påstår er under angreb, er: regionh.dk, amagerhospital.dk, bispebjerghospital.dk, bornholmshospital.dk, frederiksberghospital.dk, gentoftehospital.dk, rigshospitalet.dk, herlevhospital.dk og hvidovrehospital.dk.

Det har søndag eftermiddag ikke været muligt for Ritzau at tilgå nogen af siderne.

Lufthavne ramt

Onsdag var flere danske lufthavnes hjemmesider ikke tilgængelige. Fra Københavns Lufthavn lød det, at dens hjemmeside "med største sandsynlighed" havde været ramt af et overbelastningsangreb.

Kort før angrebet havde samme profil tilhørende Anonymous Sudan skrevet, at Danmarks sundhedsinfrastruktur ville blive angrebet.

Opslagene på profilen bliver som regel lagt op i følgeskab med et billede af en kutteklædt skikkelse, der står i et ørkenlandskab.

Powered by Labrador CMS