Gruppe tramper dreng i ansigtet

Groft overfald på 16-årig

Offentliggjort Sidst opdateret

En kun 14-årig dreng er anholdt efter et særdeles brutalt overfald fredag.

Her blev en 16-årig dreng udsat for for grov vold på Bysøplads i Holbæk.

Det var klokken 20.21 fredag aften, at Midt- og Vestsjællands Politi modtog en anmeldelse om overfaldet.

Det fremgår af døgnrapporten.

Trampet i ansigtet

Her blev en 16-årig dreng fra Holbæk trampet og sparket i ansiget flere gange, mens han lå ned.

Der var tre overfaldsmænd om det brutale angreb på teenageren.

Betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi kunne senere fredag aften anholde en mistænkt ved togstationen i Holbæk.

Der er tale om en kun 14-årig dreng fra Holbæk.

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder nu videre med at identificere de resterende overfaldsmænd.

Powered by Labrador CMS