Annonce
Groft hærværk mod kirke
Politiet søger vidner til særligt groft hærværk
Ukendte gerningsmænd har udført groft hærværk mod Spjellerup Kirke i Karise.
Sådan skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Inde i kirkerummet var to pulverslukkere blevet tømt over alteret og orglet, mens et stykke af alteret blev brækket af.
Annonce
Samtidig blev slanger til orglet skåret over.
Søger vidner
Det er sket mellem lørdag klokken 15 og tirsdag klokken 7.30, lyder det fra politiet.
Annonce
Hvis man har informationer om, hvad der kan være sket, eller hvis man har set noget mistænkeligt, bør man kontakte politiet på telefon 114.