Gravede sig ud - men så gik det galt

Forestil dig at ligge i en tunnel under jorden, der kun er 60 cm høj og 70 cm bred. Der er kun sparsomt lys fra en lille lampe, og du kan nærmest ikke røre dig. 

Du forsøger at grave, men på grund af den trange plads, kan du kun fjerne en lille mængde af jorden foran dig ad gangen.

Sådan tilbragte den notoriske pengeskabstyv, Carl August Lorentzen, hver nat i næsten et år, mens fangevogterne troede, at han sov tungt i sin celle i Horsens Statsfængsel.

Året var 1949, og han var drevet af spændingen og trangen til frihed.

At det lykkes ham at grave sig hele vejen ud – uden at blive opdaget – må siges at være lidt af en bedrift, og nok, hvad vi kan kalde danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende fængselsflugt.

Frygtløs og fordrukken 

Carl August Lorentzen blev født i 1896 på Frederiksberg.

Hans forældrene blev skilt og Carl August Lorentzen endte hos sin far, der var daglejer – og alkoholiker.

Ingen tog sig af drengen, der endte på børnehjem. Men der havde han det heller ikke godt og endte med at blive smidt ud. Herfra tumlede han rundt mellem opdragelsesanstalter, arresthuse og fængsler.

Kendt pengeskabstyv

- Lorentzen havde hang til alkohol, og den gjorde ham frygtløs, hvilket gav ham modet til den kriminelle løbebane. Han blev kendt som pengeskabstyv, men han røg i fængsel. Det var i sikkerhedsforvaring i Horsens, altså en dom uden slutdato. 

Det var noget, han synes var voldsomt, fortæller Anne Katrine Nagel Christensen, der er museumsinspektør på Fængselsmuseet i det tidligere statsfængsel i Horsens.

Her fik han en måned i isolation. Lorentzen var kendt som flugtfange fra andre steder, og han var fingernem og kunne fremstille nøgler og dirke.

Vejen ud til friheden

Men i isolationen opdagede han noget interessant. Bag sit lille skab i cellen kunne han skrabe mørtlen ud mellem stenene. Han regnede ud, at der var en trappe ved siden af cellen.

Det lykkes pengeskabstyven at bryde gennem væggen. Murstenene han fjernede knuste han og skyllede ud i toilettet, så ingen fattede mistanke.

Herfra begyndte næste et års gravearbejde mod friheden.

Hver nat gravede han sig længere og længere ud, men arbejdet var risikabelt og tunnelen var flere gange ved at styrte sammen over ham. 

Tabte 25 kilo

Det lykkes ham at få stivet tunnelen af med mursten og træ fra gamle senge, som han skar i stykker.

Men det hårde arbejde og manglen på søvn sled på Carl August Lorentzen. Det resulterede i et vægttab på 25 kilo og en fængselslæge, der blev bekymret for hans helbred.

Den 22. december 1949 lykkedes det omsider Lorentzen at grave sig ud i friheden.

På knapt et år havde han gravet en 18 meter tunnel ud af fængslet. Under arbejdet havde han i alt flyttet 7,6 kubikmeter jord.

Cyklede væk

Han stjal en cykel og kørte fra fængslet i Horsens til Ølsted cirka otte kilometer derfra, men her blev han opdaget af en gårdejer.

Et helt års flugtplaner og hårdt arbejde gav kun én uge i frihed. Han var kold og forkommen, da han vendte retur bag tremmer.

Carl August Lorentzens bedrift med at grave sig ud fra fængslet i Horsens er gået over i historien. Navnlig den seddel han lagde i sin celle til det overraskede fængselspersonale med de berømte ord: 

”Hvor der er en vilje, der er der også en vej”.

Døde i fængslet

Flugtkongen blev løsladt midt i 50’erne, men han genoptog den kriminelle løbebane og endte tilbage i fængslet.

I dag kan hans fascinerende tunnel opleves på fængselsmuseet i Horsens. Her er det ved hjælp af lyd og projektor muligt at få følelsen af at være helt tæt på udbryderkongen under hans arbejde med at grave sig ud.

Lorentzen endte i øvrigt sit liv i fængslet i 1958.

I alt sad han indespærret i 37,5 år. Lige bortset fra de mange nætter, hvor han gravede sig ud mod friheden.