Gravede sig ind i bank: Fældet af radio
Flere fodfejl ledte politiet på sporet af gerningsmændenes ellers spektakulære kup
Storbritannien: Det var med inspiration fra en Sherlock Holmes historie, den 38-årige Anthony Gavin i 1970 besluttede sig for at foretage et af Storbritanniens mest besynderlige bankrøverier.
Året efter lykkedes det ham og et hold at komme ind i bankboksen på Llyods Bank på Baker Street i London.
Derfra fik det også navnet Baker Street-kuppet.
I december 1970 bad Gavin sin medsammensvorne Reg Tucker om at oprette en konto i banken, og derfra i kunne han besøge boksen flere gange.
Kommunikationsfejl
Gavin lejede et butikslokale i nærheden af banken, og derfra begyndte han og et hold på tre i august at grave sig vej ind i boksen.
En måned senere, fredag den 11. september 1971, var tunnelen færdig og plyndringen kunne begynde.
Udfordringen med kuppet var den måde, holdet valgte at kommunikere med hinanden.
En radioentusiast opfangede nemlig deres walkie talkier og ringede derefter til politiet for at informere om, at der var et kup i gang.
Ingen vidste dog, hvor det foregik, eller hvad man var ved at bryde ind til.
Politiet var i starten overbevist om, at det var en cigaretbutik, der var ved at blive plyndret.
Afsløret af lejekontrakt
Hen over weekenden havde de tre mænd tømt banken for penge og det var først mandag morgen, da banken åbnede igen, at politiet fandt ud af, hvor røveriet havde fundet sted.
Det tog ikke lang tid for politiet at finde frem til Gavin gennem det nyligt lejede lokale, hvorfra tunnelen ind i banken var gravet.
Det lykkedes politiet at finde 231,000 pund fra røveriet, og fem personer, der havde relation til sagen, blev anholdt og sigtet.
De tre hovedmænd fik 12 års fængsel.