Granatfund: Politi spærrer af

De skal sprænges væk

Offentliggjort Sidst opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi spærrer fredag kort før middag af omkring Halk Skydebane, da der er blevet indleveret to granater af ældre dato.

Granaterne skal springes væk, oplyser politikredsen på Twitter.

Sprængningen vil foregå inden for det politiet kalder 2kort tid".

I forbindelse med sprængningen vil der lyde et mindre brag, oplyser politiet.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Powered by Labrador CMS