Granat dukker op på dansk strand

Skal sprænges væk

Offentliggjort Sidst opdateret

En mortergranat er blevet fundet på en strand i Søndervig i Vestjylland.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter søndag.

Forsvarets ammunitionsryddere (EOD) skal foretage en bortsprængning af mortergranaten. Det er uklart, hvornår det vil finde sted.

- Der er mange mennesker på stranden, og man skal følge politiets anvisninger politiets anvisninger på stedet.

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI

Midt- og Vestjyllands Politi dækker Ikast-Brande, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Viborg, Skive, Lemvig, Struer, Thisted og Morsø kommuner.

Med sine 9.500 kvadratkilometer og 22,3% af landets samlede areal er Midt- og Vestjyllands Politi geografisk set den største politikreds.

De 586.000 borgere, der bor i politikredsen, bliver serviceret af politiet fra syv døgnbemandede lokalstationer i Holstebro, Thisted, Skive, Viborg, Silkeborg, Herning og Ringkøbing, fire nærpolitistationer i Lemvig, Skjern, Ikast-Brande og Nykøbing Mors samt en landbetjent i Nørre Snede.

I Midt- og Vestjyllands Politi ligger også det landsdækkende Politiets Administrative Center, som hvert år behandler mere end 1,5 millioner sager inden for områderne automatisk trafikkontrol, bøde, kriminalregister, kørekort, tilladelser og våben for borgere i hele landet.

Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi
Powered by Labrador CMS