Gør uhyggeligt fund i kuffert
I kufferten lå resterne af et menneske
En familie fik sig et slemt chok, da de fandt ligdele i en kuffert.
Familien havde købt kufferten på en auktion i en lagerhal i New Zealand.
Det skriver The Guardian.
Da familien fra byen Auckland havde gjort det uhyggelige fund, kontaktede de straks politiet.
Efterforskes som drab
Politiet efterforsker nu sagen som et drab. Næste skridt er en obduktion for at bekræfte identiteten på offeret.
- Vi forstår, at der er en stor offentlig interesse for, hvad der er sket, men på grund af omstændighederne ved fundet er der stadig en del undersøgelser, der skal laves, siger Tofilau Faamanuia Vaaelua, som er den ledende efterforsker i sagen.
- Politiets prioritet er nu at bekræfte offerets identitet, så vi kan få omstændighederne bag fundet på plads. Det vil også føre til hjælp til de pårørende. Det vil tage noget tid, fortsætter efterforskeren.