En årelang sag om svindel med moms har fået sat et punktum i landsretten.
Ved Vestre Landsret er ægteparret Gorm og Ann Vibeke Lokdam onsdag blevet dømt for momssvig i stor skala.
Parret, der driver en stribe slotshoteller, er dømt for at snyde med moms for millioner.
Annonce
Godsejer Gorm Lokdam har snydt for mindst seks millioner kroner.
Konen slap billigt
Retten fandt det dog ikke bevist, at Ann Vibeke Lokdam havde til hensigt at svindle, så hun blev dømt for grov uagtsomhed.
Annonce
Dommene lyder på to års betinget fængsel til Gorm Lokdam og en tillægsbøde på seks millioner kroner.
Ann Vibeke Lokdam slipper alene med en bøde på 900.000 kroner.
Helt tilbage fra 2007
Lovovertrædelserne blev ifølge tiltalen begået fra 2007 og frem til 2010.
Som virksomhedsejere, direktører og ansvarlige ledere snød de statskassen for moms.
MOMS
Moms eller merværdiafgift (tidligere meromsætningsafgift) er en generel afgift på en vare eller tjeneste, der er beregnet som en fast procenstsats af varens værdi.
Karakteristisk for en merværdiafgift er, at afgiften beregnes på ethvert trin af en vares vej fra producent til forbruger, sådan at der i hvert trin opkræves en procentvis andel af den værdi, som varen forøges med, når den passerer det pågældende trin.
Merværdiafgifter er i dag en vigtig del af skattesystemet i de fleste lande verden over.
USA har som det eneste større land ikke en egentlig merværdiafgift, men i stedet andre former for indirekte skatter.
Selvom momsen er en bredt baseret indirekte skat til forskel fra en punktafgift, der er en afgift på en specifik varetype, findes der i mange lande differentierede momssatser for forskellige varegrupper.
Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at fødevarer og evt. andre basale forbrugsvarer har en lavere afgiftssats end andre varer.
Kilde: Wikipedia
Frem til onsdag har parret været omfattet af navneforbud.