Gjorde mand lam: Her er dommen
Retten i Glostrup frifinder 25-årig for bevidst at have påkørt cykelfelt
En 25-årig mand straffes med fængsel i tre år og seks måneder for at have påkørt ryttere i et cykelløb i Hvidovre i september sidste år.
Dommen er afsagt i Retten i Glostrup.
Det var 7. september sidste år, at den 25-årige Amir Hamza Gbaz Albideri kom kørende på en elcykel i Hvidovre og påkørte et cykelløb.

I kørestol
To af rytterne kom alvorligt til skade - en af dem sidder i dag i kørestol.
Anklagemyndigheden gik efter at få den 25-årige dømt efter straffelovens strengeste voldsparagraf. Man mente, at påkørslen af cykelrytterne skete bevidst.
Det er domsmandsretten dog ikke enig i. Den 25-årige havde ikke forsæt til at påkøre rytterne bevidst.
Var uagtsomt
- Det var ikke din plan med din kørsel at udøve grov vold, siger retsformanden.
Han er i stedet dømt for fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.