Gik amok på skadestue

Politiet måtte tilkaldes

Offentliggjort

En 67-årig mand gik i weekenden amok på akutmodtagelsen på Roskilde Sygehus.

Manden var voldsom og sparkede ud efter personalet. 

- En patrulje kørte hastigt frem, hvor de traf personalet, som forsøgte at berolige manden og holde ham i ro. Det viste sig at være en 67-årig mand fra Lejre Kommune, som var på sygehuset for at få behandlet nogle sår på armene, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Voldsom igen

Betjentene hjalp til, mens manden blev behandlet, men hans sindstilstand var uligevægtig, og han blev voldsom igen. 

I den forbindelse blev en betjent sparket i hovedet, mens manden lå på en seng. Han blev pacificeret af en anden patrulje, som var kom for at assistere. 

Betjenten blev tilset, men var ikke kommet noget alvorligt til. 

Sigtet

- Da den 67-årige mand var faldet ned, blev sigtet for vold mod polititjenestemand. Han blev behandlet på sygehuset, og patruljen kunne igen forlade stedet, da den 67-årige var faldet til ro, oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS