Annonce
Gård i brand
Flere stationer er tilkaldt
Flere brandstationer er tilkaldt til en brand i en lejlighed på en gård på Kvinderupvej i Slangerup.
Det oplyser Frederiksborg Brand & Redning på Twitter.
Ifølge beredskabet er branden gået op gennem taget. Derfor er der tilkaldt ekstra sprøjte, en stigevogn og en tankvogn.
Annonce
Der er i alt tilkaldt brandfolk fra fire stationer, ligesom der er tilkaldt frivillige. Derudover er der også tilkaldt droneberedskab.
"Vi forventer at være på stedet længe", skriver Frederiksborg Brand & Redning.
Ifølge beredskabsoversigten over udkald blev branden anmeldt klokken 21.03.
Annonce
Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Nordsjællands Politi for yderligere kommentarer.