Annonce
Går amok og punkterer bil
To mænd ryger i totterne på hinanden
En 45-årig mand så rødt tirsdag eftermiddag i Hjørring i Nordjylland.
Det skriver nordjyske.dk.
Nordjyllands Politi blev alarmeret om en hændelse i Jernbanegade klokken 13.45.
Annonce
Her var to mænd røget i konflikt med hinanden
Punkterer alle fire dæk
Den ene mand - den 45-årige - havde truet den anden og havde punkteret alle fire dæk på modpartens bil med en kniv.
Annonce
- Der er ikke nogen, der er kommet noget til. De kendte hinanden i forvejen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til nordjyske.dk.
Hvad truslen omfattede og hvorfor den 45-årige tilsyneladende var sur på den anden mand, uddyber vagtchefen ikke.
Den 45-årige mand blev efter endt afhøring løsladt igen.