Går amok i kirke
Der opstod voldsom tumult i Guds eget hus
Et drama udspillede sig i Haderslev - først på biblioteket og derefter i kirken - hvor en ung mand røg helt op i det røde felt, da han ikke fik sin vilje.
Manden havde indtaget et musikøvelokale på biblioteket, hvor han sad og spillede trommer - uden at have fået lov til det.
Desuden havde han smidt en masse affald.
Det skriver jv.dk.
Blev skubbet og slået
Det huede bestemt ikke den unge mand, da en vagt bad ham forlade lokalet, for han mente, at han havde ret til at bruge det.
Manden blev så vred, at han begyndte at kaste med ting efter vagten.
Det eskalerede uden for biblioteket, hvor vagten fik kylet en juicebrik efter sig, der fløj tæt på hans hoved, og blev skubbet og slået.
Lagt i håndjern på kirkegulvet
Og dramaet sluttede såmænd ikke her.
For herefter flygtede manden ind i Gl. Haderslev Kirke, hvor han gemte sig for politiet.
Da betjentene nåede frem, opstod der voldsom tumult i kirken. Det endte med, at han blev lagt i håndjern på kirkegulvet.