Annonce
Fyrværkeri sætter skole i brand
To personer blev set løbe fra stedet
Lørdag aften var der ild i Læssøesgades Skole.
En rude blev knust og der blev kastet fyrværkeri ind i et sløjdlokale.
Det skriver Århus Stiftstidende.
Annonce
- En vægter har set to personer løbe fra stedet. Efterfølgende er der blevet konstateret ild inde i et sløjdlokale, siger Lars Bisgaard, vagtchef ved Østjyllands Politi, til avisen.
Ilden blev slukket, men den havde forinden nået at forårsage store brandskader, ligesom røg har ødelagt skolens luftkanaler.
Politiet beder personer med oplysninger i sagen ringe 114.