Annonce
Fundet voldsomt blødende på vej
En mand blødte voldsomt, da politiet nåede frem til Gammel Køge Landevej i København
Politiet efterforsker mandag aften et overfald med kniv på Gammel Køge Landevej i København.
Betjentene har spærret af fra Folehaven og ned til Bærhaven, skriver politiet på Twitter.
Anmeldelsen om en voldsomt blødende mand indløb lidt efter klokken 19, skriver Ekstra Bladet.
Annonce
Offeret er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet.
Til TV 2 Lorry siger vagtchef Dyre Sønnicksen, at offeret formentlig ikke er i livsfare.
Betjentene koncentrerede sig i første omgang om at yde manden livreddende førstehjælp.