Fundet død i depot-rum
25-årig sigtet for drab
En 25-årig mand er sigtet for drab i en sag, hvor en 20-årig mand i fredags blev fundet død i Nuuk.
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse mandag.
Den 20-årige mand blev fundet død i et depotrum i en boligblok kaldet Blok 5 i det centrale Nuuk.
Politiet efterforskede fra begyndelsen fundet som et mistænkeligt dødsfald.
Lukkede døre
Efterforskningen førte frem til, at den 25-årige mand blev anholdt lørdag aften og sigtet for drab.
Søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Sermersooq Kredsret bag lukkede døre. En dommer besluttede at fængsle ham i 25 dage. Han har kæret fængslingen.
Politiet modtog anmeldelsen om fundet af den døde mand på H.J. Rinksvej klokken 10.22 fredag.
Kontakt politiet
Borgere, der har set eller oplevet noget mistænkeligt omkring adressen, opfordres til at kontakt Grønlands Politi på 701448.