Fundet død efter 13 år

En mand er sigtet for at have dræbt teenagepigen

Offentliggjort Sidst opdateret

Brittanee Drexel har været forsvundet i hele 13 år. Men nu er hun fundet død i Georgetown i den amerikanske delstat South Carolina.

Ifølge politiet bekræfter DNA-resultater, at der er tale om liget af den forsvundne pige.

17-årige Brittanee Drexel blev sidst set i byen Myrtle Beach, Georgetown, tilbage i april 2009, hvor hun var på vej fra et hotel til et andet hotel til fods. 

Hendes kæreste, som befandt sig i New York, blev bekymret for hende, da hun ikke besvarede hans beskeder. 

Kidnappet, voldtaget og dræbt

En 62-årig mand, som tidligere er dømt for seksuelle overgreb og kidnapning, er nu sigtet for at have voldtaget og dræbt teenagepigen.

- Drexel blev kidnappet af en mand ved navn Raymond Moody, som voldtog og dræbte hende. Den efterfølgende dag begravede han hendes lig i skoven, oplyser Carter Weawer fra Georgetown County Sheriff's Office på en pressekonference mandag. 

Liget af 17-årige Brittanee Drexel er blevet fundet. Det bekræfter DNA-resultater.
Liget af 17-årige Brittanee Drexel er blevet fundet. Det bekræfter DNA-resultater.
Powered by Labrador CMS