Annonce
Fuldstændig udbrændt
Ild i sommerhus og klitområde
Fredag klokken 19.21 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om en større brand i et sommerhus og et klitområde i Pandrup.
- Der er opstået brand i et stråtækt sommerhus, og det er fuldstændig udbrændt. Og så har der været rigtig meget blæsevejr i området, og det har så medført, at beplantning og klitterne har været i brand også, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi.
Stadig til stede
Annonce
Men det er ikke gået ud over andre huse.
- Brandvæsenet er stadig til stede i området deroppe, og holder øje med gløder og så videre. Men, der er ikke mere, der brænder.
Branden skete på Tunen i Pandrup, og der er ikke meldinger om personskade.