Annonce
Fulderik smadrer sidespejle for 100.000 kroner
Politiet har stadig ikke fået fat i gerningsmanden
Flere borgere i Esbjerg stod tirsdag morgen op til et noget ærgerligt syn.
Sidespejlene på deres bil var nemlig blevet slået af.
Et vidne havde natten til tirsdag set en mand begå de mange umotiverede handlinger, der, ifølge Jyske Vestkysten, beløber sig til 100.000 kroner.
Annonce
Manden skulle have været beruset, mens han smadrede sidespejlene på vejene Langelandsvej, Vestergade, Elmegade og Kirkebakken.
Hele natten
Politiet melder, at hærværket har stået på mellem klokken 01 og 07 natten til tirsdag.
Annonce
De har endnu ikke fået fat på den skyldige.
Ifølge vidnet havde gerningsmanden mørkt tøj på.
Politiet hører gerne mere i sagen på 114.