Fuld chauffør væltede ud af lastbil

Da politiet åbnede døren til lastbilen, væltede chaufføren ud af førerhuset

Offentliggjort Sidst opdateret

En årvågen mand opdagede omkring middagstid den 21. marts, at en litauisk lastbil på vej ind mod Esbjerg Centrum slingrede noget ud over det sædvanlige. 

Vidnet fulgte efter lastbilen og kontaktede politiet.

Chaufføren af lastbilen standsede på en lille rasteplads, hvor politiet fik kontakt med både vidne og lastbil.

Retten i Esbjerg.
Retten i Esbjerg.

Betjentene blev noget overrasket, da de åbnede døren til lastbilen. Den 56 årige litauiske chauffør var så beruset, at han simpelthen faldt ud af lastbilen.

Høj promille

Chaufføren blev anholdt og en blodprøve viste, at årsagen til den slingrende kørsel og balancebesværet, var en alkoholpromille på 2,71.

Dommeren vurderede den 12. april, at chaufføren skulle 20 dage i fængsel. 

Kørekortet blev inddraget i tre år og han må ikke komme ind i Danmark de næste fire år.

Anklageren bad ikke om, at lastbilen skulle konfiskeres efter de nye regler, så det tog dommeren ikke stilling til.

Powered by Labrador CMS