Annonce
Fuld bilist flygter fra stedet
Da en bil blev påkørt i et kryds tog en alkoholpåvirket modpart flugten
En mand valgte at tage flugten, da han i krydset mellem Københavnsvej og Overdrevsvejen i Hillerød påkørte en anden bilist.
- Føreren stak af, men vi har fundet ham igen. Han er blevet kørt ind for at få taget blod, da han var alkoholpåvirket, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Brochersen til Newsbreak.dk.
Føreren af den anden bil er kørt til tjek på skadestuen efter sammenstødet, fortæller vagtchefen.
Annonce
- Det er ikke noget, der umiddelbart er alvorligt, af hvad jeg ved af.¨
Der er ingen meldinger om trafikale problemer på stedet.