Frygter spædbarn er begravet

Derfor leder politiet i park i Slagelse

Offentliggjort

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har mandag og tirsdag gennemført undersøgelser i Anlægget i Slagelse. 

Det skyldes, at politiet mandag morgen modtog oplysninger om, at der kunne være begravet et spædbarn, men omfattende undersøgelser i området har endnu ikke givet noget resultat.

Betjentene leder efter et begravet spædbarn.

Bekymret

 Politiinspektør Kim Kliver udtaler: 

- Vi er bekymret for, at der kan være en kvinde, som har brug for hjælp. Vi har brug for at få afklaret, om der er begravet et spædbarn i området, og på samme tid ønsker vi oplysninger, der kan føre os til den pågældende kvinde. Derfor appellerer vi nu til borgerne. 

 Politiet opfordrer til, at borgere, der kan have relevante oplysninger om muligt involverede personer eller som har bemærket noget usædvanligt i eller omkring Anlægget inden for de seneste 14 dage, om at henvende sig til politiet.

Powered by Labrador CMS