Frygter at Dan og hans hund kan ligge under isen

Stopper med at lede efter forsvundet hundelufter

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret den 28/2: Dan er desværre fundet død sammen med sin hund, hvorfor vi sletter hans billede og opslag på sociale medier.

Fyns Politi stopper med at lede efter savnede Dan Yde Olesen.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

69-årige Dan Yde Olesen gik tirsdag eftermiddag ud for at lufte sin hund -en gul Labrador på 11 måneder - men kom aldrig tilbage fra turen med hunden.

Og hunden er også væk.

Har ledt alle steder

Fyns Politi har torsdag klokken 13.30 valgt at indstille eftersøgningen, da der er blevet søgt i alle relevante områder.

Politiet har søgt med hundepatruljer, droner og med helikopter og mere end 100 frivillige personer har hjulpet med indsatsen. 

Kan være gået gennem isen

Politiet har en bekymring for, at Dan Yde Olesen sammen med sin hund kan være gået gennem isen på en nærliggende sø. 

Afsøgningen af søen besværliggøres dog af, at søen er dækket af et tykt lag is lige nu. 

Eftersøgningen genoptages, når isen er smeltet, eller hvis politiet får nye oplysninger om Dan Yde Olesen.

De pårørende til Dan Yde Olsen er underrettet om resultatet af dagens eftersøgning og de videre planer.

Ring venligst 114, hvis du har oplysninger, der kan bringe Fyns Politi videre med sagen.

Signalement

Dan Yde Olesen beskrives som:

- Dansk Mand

- 69 år

- 174 cm høj

- Spinkel af bygning

- Gråligt karseklippet hår

- Blå/grønne øjne

- Iført mørkegrøn vinterjakke, hue og gummistøvler

Powered by Labrador CMS