Annonce
Frikendt for voldtægt
Teitur Skoubo blev dog dømt tre måneders fængsel for vold
Teitur Skoubo, som tidligere har deltaget i realityprogrammet "Paradise Hotel", er onsdag blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel af Østre Landsret for vold.
Det skriver flere medier, som er til stede i retten - blandt andet Ekstra Bladet og B.T.
Dermed mener landsretten ikke, at realitydeltageren er skyldig i voldtægt.
Annonce
Dømt i byretten
I foråret idømte Retten i Odense Teitur Skoubo to et halvt års fængsel for voldtægt.
Ifølge B.T. finder landsretten det ikke bevist, at et samleje, som realitydeltageren havde med en 25-årig kvinde ikke stoppede, da kvinden trak sit samtykke tilbage.
Annonce
En fri mand
Da Teitur Skoubo allerede har afsonet tre måneders fængsel, kan han forlade Østre Landsret umiddelbart efter domsafsigelsen.