Frikadelletyv blev voldsom
Gik på rov i den lokale Meny
Det eskalerede da en 43-årig mand fredag eftermiddag gik på "indkøbstur" i Meny på Gymnasievej i Køge uden intention om at betale for varerne.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Klokken 13.32 fredag slog personalet i Meny alarm til poitiet.
Spiste frikadelle
Den 43-årige havde snuppet en frikadelle i delikatesseafdelingen, som han spiste i forretningen.
Han havde desuden lagt en del varer i en pose og gik mod kasselinjen, men nægtede at betale for varerne.
Da butikspersonalet forsøgte at standse manden blev han aggressiv og truede personalet.
Slog ud mod personalet
Da et par betjente nåede frem var manden nået ud på parkeringspladsen foran supermarkedet.
Her havde han slået ud efter personalet med posen med varer.
Ingen var dog kommet noget til.
Den 43-årige mand, der er fra Køge, blev anholdt og sigtet for røveri.
Under afhøring på politistationen nægtede han dog dette.
Efter afhøringen blev manden, der var påvirket af spiritus, løsladt.