Frederik fortsat forsvundet efter bytur
Han har været væk siden natten til lørdag
Den 16-årige dreng, som forsvandt natten til lørdag er endnu ikke dukket op, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
Han forsvandt, da han var i byen i Helsingør.
Han er sidst set på natklubben Retro i Bjergegade i Helsingør, som han forlod klokken 03.10.
Annonce
Frederik beskrives som 170-180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har mellemlangt lyst hår med midterskilning og var iført lyseblå stribet hørskjorte, lange mørke bukser og sort Moncler-vest.
Har man set ham eller har andre oplysninger til sagen, skal man ringe til Nordsjællands Politi på 114.